Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du brugen af cookies til login og Facebook.
Ved at bruge denne hjemmeside accepterer du at:
  1. Vi gemmer en cookie på din computer når du logger ind, hvilket sikrer sikker login. Denne cookie indeholder ingen personlige oplysninger.
  2. Du accepterer endvidere at Facebook må forsøge at identificere dig for at levere en personlig oplevelse på vores forside. Vi henviser til Facebooks betingelser.
Oplysninger opdateret 30/7 2018.
Læs mere ...
Luk

Vi ses til HLParty - Xmas 2018, d. 28. december - 30. december 2018

44 %

Privatlivspolitik for Hovedstadens LanParty Forening (HLPF):

Dataansvar

Vi tager din databeskyttelse alvorligt

HLPF behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

HLPF behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen.

Kontaktoplysninger

Kontaktperson: Thomas Duhn
Adresse: Petersborgvænget 14, 2. tv, 3400 Hillerød
CVR: 34786933
Telefon nr.: 92 43 13 37
Mail: bestyrelsen@hlpf.dk
Website: hlpf.dk og hlparty.dk

Vi sikrer fair og transparent databehandling

Når vi beder dig om at stille dine personoplysninger til rådighed for os, oplyser vi dig om, hvilke data vi behandler og til hvilket formål. Du modtager oplysning herom på tidspunktet for indsamling af dine personoplysninger. Det betyder i praksis, at du henvises til denne privatlivspolitik.

Behandling af personoplysninger

Vi anvender denne type oplysninger om dig

Vi anvender oplysninger om dig for at gøre vores service bedre og sikre kvalitet i vores arrangementer og ydelser samt i vores kontakt med dig. Vi ønsker herigennem at give dig mulighed for, at du kan tilmelde dig og deltage i vores arrangementer, som deltager, hjælper eller samarbejdspartner.

De data, vi anvender, omfatter:

  • Almindelige personoplysninger:
    • Stamoplysninger, herunder navn, køn, adresse, mailadresse, telefonnummer.
    • Billetoplysninger, herunder billetkøb og betalingsoplysninger.
    • Øvrige oplysninger, herunder konkurrence resultater.
    • Trafik- og brugsdata vedrørende brug af vores hjemmesider.
    • Trafik- og brugsdata for internetforbindelsen ved vores arrangementer.
    • Situations- og portrætfotos.

For hjælpere og samarbejdspartnere kan data yderligere omfatte:

  • CPR-nummer
  • Oplysninger om strafbare forhold
  • Følsomme personoplysninger
    • Helbredsoplysninger

Vi indsamler dine personoplysninger fra disse kilder 

Vores databehandling kan grundlæggende opdeles i tre kategorier:

  • Oplysninger du vælger at give os.
  • Oplysninger vi får, når du bruger vores tjenester.
  • Oplysninger vi får fra tredjeparter, f.eks. offentlige myndigheder, MobilePay eller Paypal.

Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål

Vi behandler dine data i forbindelse med bestemte formål. Disse formål er:

  • Oprettelse af brugerkonto på vores hjemmeside
  • Administration af medlemskab
  • Køb af billetter og ydelser til vores arrangementer
  • Forbedring af vores arrangementer og ydelser
  • Målretning af vores kommunikation og markedsføring til dig
  • Information via vores hjemmeside og sociale medier
  • Opfyldelse af lovkrav
  • Gennemførelse af og udbredelse om vores virke, arrangementer, konkurrencer m.v.

Vi behandler dine personoplysninger, når vi har en lovlig grund:

Lovlige grunde til behandling er særligt:

  • Vores berettigede (legitime) interesser i at behandle dine oplysninger (interesseafvejningsreglen)
  • At det er nødvendigt for at opfylde en kontrakt med dig
  • Behandling efter lovkrav
  • Behandling med samtykke

Vi afvejer dine og vores interesser 

I det omfang vi behandler almindelige personoplysninger om dig, som ikke er lovpligtig for os at behandle, indhentet ved dit samtykke eller begrundet i en kontraktopfyldelse på dit initiativ, vil denne behandling udelukkende være motiveret af legitime interesser som:

  • Samle unge mennesker, primært i hovedstadsområdet, med interesse for computere og IT, for derved at medvirke til at styrke medlemmernes sociale kompetencer, skabe kontakt på tværs af kommunegrænser, etnicitet, køn og alder og styrke medlemmernes almennyttige IT kundskaber til glæde for den enkelte, såvel som for samfundet.
  • Gennemførelse af og udbredelse om vores virke, arrangementer, konkurrencer m.v.
  • Af hensyn til vores virke om at samle unge mennesker og frivillige og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige personoplysninger i op til 6 år efter ophøret af et aktivt behandlingsformål.
  • Vi opbevarer dog oplysninger i relevant og nødvendigt omfang til statistik og lignende, så længe oplysningerne har historisk værdi.

Vi behandler kun relevante personoplysninger

Vi behandler kun data om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de formål, der er defineret ovenfor. Formålet er afgørende for hvilken type data om dig, der er relevante for os. Det samme gælder omfanget af de personoplysninger, vi bruger. Vi bruger f.eks. ikke flere data, end dem, vi har brug for til det konkrete formål.

Inden vi behandler dine personoplysninger, undersøger vi, om det er muligt for os at minimere mængden af data om dig. Vi undersøger også, om nogle af de datatyper, vi anvender, kan bruges i anonymiseret eller pseudonymiseret form. Det kan vi gøre, hvis det ikke indvirker negativt på vores forpligtelser eller den tjeneste eller service, vi tilbyder dig.

Vi behandler kun nødvendige personoplysninger

Vi indsamler, behandler og opbevarer kun de personoplysninger, der er nødvendige i forhold til at opfylde vores fastsatte formål. Derudover kan det være bestemt ved lovgivning, hvilken type data, der er nødvendig at indsamle og opbevare for vores forretningsdrift. Typen og omfanget af de personoplysninger, vi behandler, kan også være nødvendige for at opfylde en kontrakt eller en anden retlig forpligtelse.

Vi vil gerne være sikre på, at vi kun behandler personoplysninger, der er nødvendige for hvert af vores bestemte formål. Derfor er det indlejret i vores it-systemer, at der alene indsamles den datamængde, der er nødvendig. Det sikres også, at omfanget af behandlingen ikke er unødigt stort, og opbevaringstiden ikke er for lang.

For at beskytte dig mod, at uvedkommende får adgang til dine personoplysninger, benytter vi også løsninger, der automatisk sikrer, at data kun er tilgængelige for relevante medarbejder. Der er også indlejret beskyttelse mod, at et ubegrænset antal personer kan få adgang til data.

Vi ønsker korrekte personoplysninger

Da vores service er afhængig af, at dine data er korrekte og opdaterede, beder vi dig om at holde dine personoplysninger opdaterede på vores hjemmeside.

Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige 

Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som var grunden til vores indsamling, behandling og opbevaring af dine data.

Når vi ikke længere har behov for at behandle dine personoplysninger aktivt, f.eks. fordi du ikke har logget ind på vores hjemmeside, eller har begæret ønske om at blive slettet, så vil vi fortsat opbevare dine almindelige personoplysninger i op til 6 år. Den fortsatte opbevaring sker af hensyn til dansk lovgivning samt foreningens virke.

Børneattester opbevares i indeværende år plus et år, for at overholde Hillerød kommunes krav om dokumentation.

I nogle tilfælde indhenter vi dit samtykke, inden vi behandler dine personoplysninger

Ofte vil vores behandling af dine personoplysninger basere sig på et andet lovligt grundlag end samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det er nødvendigt for at varetage vores behandlingsformål.

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at henvende dig til os. Brug kontaktoplysningerne ovenfor, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Når vi indhenter personoplysninger om børn og unge under 18 år, der kræver samtykke, foretager vi en vurdering af, om barnet selv er i stand til at afgive de pågældende personoplysninger. Vores udgangspunkt er 15 år. Hvis ikke, indhenter vi samtykke fra en forælder eller værge. Indsamler vi personoplysninger på børn via informationstjenester (apps og sociale medier), kan børn fra og med de er fyldt 13 år selv afgive samtykke.

I nogle tilfælde videregiver vi dine personoplysninger

Som medlem af DGI videregiver HLPF anonymiserede oplysninger i form af antal medlemmer fordelt på alder og køn. Det gør vi uden at indhente dit samtykke hertil.

Hvis vi videregiver dine personoplysninger i form af situations- og portrætfotos til samarbejdspartnere og aktører, bl.a. til brug for markedsføring, indhenter vi dit samtykke og informerer om, hvad dine data vil blive brugt til. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod denne form for videregivelse.

Vi indhenter ikke dit samtykke, hvis vi er retligt forpligtet til at videregive dine personoplysninger, f.eks. indberetning af personoplysninger for deltagere ved et af foreningens arrangementer til Hillerød kommune eller indberetning til en myndighed.

Vi indhenter dit samtykke, før vi videregiver dine personoplysninger til samarbejdspartnere i tredjelande. Hvis vi videregiver dine personoplysninger til samarbejdspartnere i tredjelande, er vi sikre på, at deres niveau for personoplysningers beskyttelse passer til de krav, vi har opstillet i denne politik efter gældende lovgivning. Vi stiller bl.a. krav til behandlingen af data, til informationssikkerheden og til opfyldelse af de rettigheder, du har i forhold til f.eks. at modsætte dig profilering og indgive klage til Datatilsynet.

Sikkerhed

Vi beskytter dine personoplysninger og har interne regler om informationssikkerhed

Vi har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

Vi har fastlagte procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af vores medarbejdere, der behandler følsomme personoplysninger og data, der afdækker oplysninger om personlige interesser og vaner. Vi kontrollerer deres faktiske adgang gennem logning og tilsyn. For at undgå datatab tager vi løbende backup af vores datasæt. Vi beskytter også fortroligheden og autenticiteten af dine data ved hjælp af kryptering.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

Brug af cookies

Cookies, formål og relevans

Hvis vi placerer cookies, bliver du informeret om anvendelsen og formålet med at indsamle data via cookies.

Vi placerer cookies på dit udstyr uden at bede om dit samtykke. Disse nødvendige cookies er til for at sikre funktionalitet og indstillinger på hjemmesiden.

Du kan få flere oplysninger på vores hjemmeside om vores brug af cookies.

Dine rettigheder

Du har ret til at få adgang til dine personoplysninger

Du kan til en enhver tid logge ind på vores hjemmeside og se hvilke data vi behandler om dig, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger, og hvem, der modtager data om dig, i det omfang vi videregiver data.

Oplysninger om dine børneattester kan opnås ved at kontakte os.

Hvis du anmoder om det, kan vi oplyse dig om de data, vi behandler om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.

Vores kontaktoplysninger finder du øverst.

Du kan have ret til at få rettet eller slettet personoplysninger

Hvis du mener, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. Dette kan du selv gøre via vores hjemmeside.

I nogle tilfælde vil vi have en forpligtelse til at slette dine personoplysninger. Hvis du mener, at dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi indhentede dem til, kan du bede om at få dem slettet. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine personoplysninger bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser.

Når du henvender dig med en anmodning om at få slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald sletningen så hurtigt som muligt.

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod vores videregivelse af dine data. Du kan bruge kontaktoplysningerne øverst til at sende en indsigelse. Hvis din indsigelse er berettiget, sørger vi for at ophøre med behandlingen af dine personoplysninger. Under stillingtagen til din indsigelse begrænser vi den databehandling, som indsigelsen vedrører.

Du har ret til at modtage de personoplysninger, du har stillet til rådighed for os, og dem, vi har indhentet om dig hos andre aktører på baggrund af dit samtykke. Hvis vi behandler data om dig som led i en kontrakt, hvor du er part, kan du også få tilsendt dine data. Du har også ret til at overføre disse personoplysninger til en anden tjenesteudbyder.

Hvis du ønsker at bruge din ret til dataportabilitet, vil du modtage dine personoplysninger fra os i et almindeligt anvendt format via e-mail.

Hvis du ønsker at få adgang til dine data, få dem slettet, eller gøre indsigelse mod vores databehandling, giver vi dig svar på din henvendelse hurtigst muligt og normalvis senest en måned efter vi har modtaget din henvendelse.

Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsesmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

Revideringer af privatlivspolitikken

Vi optimerer og opdaterer løbende vores privatlivspolitik

Vi har ret til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen nederst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside.

HLPFs bestyrelse d. 7/7 2018

Sidst opdateret: 30/07-2018 kl. 11:06

© 2018 Hovedstadens LanParty Forening | PRIVATLIVSPOLITIK | Genereret på 0,094 sekunder